Yawei mamigwan (asr chish mamik) kusrenanøbik katø ushamera

Asr chish mamik (asr chish mamik), ashibik wam waminchik katø nu pirau

Aburrá nu pirausrø ashibik wam waminchibigube, ya tulmerawan, wakøbik mamigwan katø ørøb nu pirømerawan tarømarøbik kørrømisrik køn. Pura katø usha (ushamera) nusrkai asr chish mamik pønsrøbik kørrømisrik køn; købelø inchendø, Maramik pørik AD eshkabik lata, Sardella waminchik køtsømera mamigwan nuik marik kørrømisrik køn. 1541 pørønaigube merrabsrø mamik waminchik køn, inchendø kangurri kan mamik chigøben mamigube pønsrøbigwan tøgabik kømø køn.^{20, 166}

Møtø pørønailøyu nu pirausrø waminchibik ørøb ushamerawan isua eshkabik køn: chish illimera, tusr illimera, køtsø illimera, sruk kalus ushamera, køtsø købelø katø pa nuik køn waramik yamera misakmera, katø pi ushamera (pi ushamera). Pirø Nu yaallømerawei katø Kusrenanøb ya Humboldt poto sruabiktøga ushamera poto sruik, Envigado pørønailø katø pi mariilø tøgaik pøriiløwan møwan kusrenanømik ullu srøtø køn. Møtø waminchibikbe kømøtø misaameran kørik o mamik trenchib tøga sí kanikkø nebua eshkabik kømø køn.^{167, 168, 169}

Pi ushamerawan sruikbe (pi ushamera sruik) møtø katøganmerayu sralik køn. 1988 pilayu møtø Parque nui las Aguas nu pirau Aburrá pisrø pi usha srua yasrø waraik kan ya misaamera katøganbe, nu pirau pisrø marigwan nakchak køn. Porce nebua kusrenanøbik pørønailømeran waramikmerawei pirau kanbalatø pasrabigwan nakchak køn.¹⁷⁰ Kømøtø misakmerawan mø ushamera chigøben pasramigwan ashibigube, pila kwaløm trenchibiilø usha kusrenanøbik, purø merrabsrø kuik, kømøtø katø kwalømgurri kwaløm mamik nebua asha isubik kørrømisrik køn. Katøgan wam katø srøtø pøriiløwan ashibik.

Kølli kwaløm wam ørøb ashibik · Aburrá, 1541

«Waminchimøtø køtsømera» («køtsømera waminchimøtømera»): mamik wakøbik ørøb ashibik

Maramik pørik AD eshkabikbe, Sardella pørik køtsømeragurri ya meran mamik kørrømisrik køn trenchib køn. Purø nu wamtøga kølli kwaløm pørik wam søtø søtø ambubigube waminchik: pura, usha katø kønmerayu tør, merrabsrø mamik munchi pørigube pønsraik køn.

Un køtsø tsi kømøtø gris y katøgan nui tsi dorado, pailø nui kazhik tøga pip kalusmera, tøbøtak una chilliitøga marik køtsø werawei anaranjada y katøgan yøm — **América køtsømera: kanbalatø ashchabik ashibik.** Kan tsi kømø køtsø (México katø Perú møtø køtsømerawan ashib) katø ørøb tsi waminchibik. Sardellanø Aburrá køtsømera usha tsiwan pørik kømø køn. Pilab tasiimeraba mariilømeran møi marøb ashibik nuiikkø køn: kanbalatø ashchabik ashib srøtømerawan Metropolitan Museum of Art Colima køtsø¹⁷¹ inchendø Kølli mariilø ashib ya Larco Chimú køtsø pøtø^{172, 173}. Chi køtø wammera nebua kanlataik marik kømø køn, katø Aburrá lelachibik kømø køn. Ashibik: Maramik pørik AD, 2026, OpenAI IAwan marik. Møi ushamera sralik: Lambayeque kølli mariilø ashib yamera tsi kømø køtsømera^{174, 175}. Kølli mariilø ashib ya potomerawan katø marik kømøtø køn.

Kølli kwaløm pørik wam søtø søtø ambubik wamsrø eshkabik

Tøgagønrrabik katø misak tøgagønrrabik utsiiløwan pønsrøbik søtø, Sardellanø Robledo trugurri ñimui suldaumera pasrabigwan yamera waraik pasrabigwan waminchib: asru ketøkiiløwan nebua ashibik katø mamik pasramik. Katø yamerayu (kølli yamera) lelachibik mamik wakøbiiløwan kangurri kan tøgamik katø køtsømerawan (køtsømera) pasrøb. Chi waminchib wamwei ambub pønsraikpe ya pirau waramigwan nuik, mamik maramiilø tøga lata ashibik katø maramik.²⁰

«Gerónimo Tejelo karupik misaameran Kapitán waminchibigube pøntøb chigøben kusrenanøbigwan wamindik kømøtø, tør suldaumerayu trusrø yandø waraik, katøgan misakmerawan ashibik katø trusrø pa pusrmera pura mamik waminchib; ya merayu (kølli yamera), ya tulyu waminchibigwan eshkamøtø, merrabsrø mamik kusrenanøb: pura, usha (ushamera, uskau løstiik), merrabsrø køn (købelø, tusr køn løstiik, løstø, tøga mamik) katø merrabsrø Castilla køtsø løstiik køtsømera, waminchimøtø (waminchimøtømera) køn.»

Kastellano wam iik srøtø pørigwan ashibik (1541)

«Como los mensajeros que Gerónimo Tejelo envió llegaron donde el Capitán estaba y le dieron mandado de lo que había sucedido, se partió luego con todo el real para allá, por amor de los heridos y porque allí había comida de maíz para más de dos meses, y se aposentó en él, donde en los bohíos, sin lo que en el campo estaba, se halló mucha infinidad de comida, así de maíz como de frisoles, que casi son como alverjas, y muchos curíes, que son como conejos, salvo que son más chiquitos, que tienen muy lindo comer, y muchos perros medianos como los de Castilla, salvo que son mudos.»

Sardella, Aburrá wam (1541), 2025 pøra pøntrøbik, pp. 42–43. Namtrik (Misak) wamsrø marøbik. Tør wamwan ke srøtø wamyu ashibik →

«Que købelø køn purø tabik mamik» wam køn (købelø) nikkø tøbøtakmay waminchib; køtsømerawan mamik kømik nebua waminchib nebua waminchib wam kømø køn. Truwane, kanbalatø kangurri kan tøgaik nu kuigwan chigab pasrømøtø køn. Mamik isua pasrøbik wam pørik wamwei ullu purugubik pønrrab, truwane kølli kwaløm pørik wambe chi køtsømera sørøb tranøbik, nebua pasrøbik kwaløm mamik katørab srua marigwan pønsrømø køn. Chi katørab srua marik newan trenchimik, merrabsrø kan ushamera pirau waramik asr mamik wakøbik lata tøgaigwan kanbalatø nebua pasramdiik kønrøp; isua marik paløm misrøbik katø pasrøbik kønrrai kuik køn, Sardella pønsrøbik tasiimeraba marøbik kømø køn.

¿Waminchimøtø (ullu waminchibik) køtsøwan nuik mariksrø pørik marøbik kørrømisrik køn?

Isua pasrøbik wambe waminchimøtø (pikulyi waminchib) maik marøb waramik ya pirømerayu køtsømerawan pasramik katø mamik maramik pasrøbik ushamerawan tøgaik munømdiik pørigwan pasramik. Køtsø wambe wam ørøbik katø ushamera sruik maik palain kuiiløyu maramdiik kuik pønrrab, truwane tør ushamera sruik marøbik purø munøbik kømø køn: Oviedonø ushamera sruabik marik katø waminchimøtø (waminchimøtømera) lata maik kuigwan eshkabiilø misak køtsømerawan pønsraik.¹⁷⁶ Inchendø, waminchimøtø køpiknø kanikkøwei chi maramik kuik tranøb pasrøbik maramigwan tranømøtø køn, katø isua marik asha sruik nebua eshkamøtø køn. «Waminchimøtømera» Europa pirøwei misakmera asha isubigwan pønsraik; chi køtsømera waminchibik maramgaik pørik kwaløm nuik trik waminchik marigwan nebua pasrømøtø køn.

Katøgan isua pasrøbik wam: waminchimøtø køtsømeranø Aburrá nu pirausrø kølli misakmerawan ushamera sruik lata tarømarikmerayu tør ambubelø køn.

Aburrá nu pirausrø kølli misakmera waminchimøtø køtsømerayu ushamera sruik marik 8 ashibik pørønaik: 1. Nebua pasrøbik; 2. Køtsømera søtø asha ambubik; 3. Nuik køn waramik yau lelachibik katø pirau pøtøb sruik; 4. Sruik ushawan yasrø waraik; 5. Chish illimerawan shupik warøtøga sruik (køtsømera kømøtø); 6. Sruik ushamerawan shupik tøga nebua marik; 7. Pa ya misaamera umbu mamigwan kanbalatø pasrøbik; 8. Katøgan ushamera sruigwan isua pasrøbik. — Aburrá nu pirausrø kølli misakmera waminchimøtø køtsømerayu (*Canis lupus familiaris*) ushamera sruik søtø søtø marik isua pasrøbik ashibik: 1. Kølli ya tøbøtak nebua pasrøbik; 2. Køtsømera søtø asha ambubik; 3. Nuik kønwan (*Cuniculus paca*) waramik yau lelachibik katø pirau pøtøb sruik; 4. Sruik ushawan waraik; 5. Chish illimerawan (*Ortalis columbiana*) shupik warøtøga sruik, køtsømera kømøtø; 6. Sruik ushamerawan shupik tøga nebua pasrøbik; 7. Ya misaamera umbu sruik mamigwan kanbalatø pasrøbik; 8. Katøgan ushamera sruigwan isua pasrøbik.

Aburrá nu pirausrø kølli misakmera waminchimøtø køtsømerayu ushamera sruik søtø søtø marik kuyagøb ashibik, XVI katø XVII kølli kwalømmera pørik wamwan katø nu pirau kølli mariilø kusrenanøbigwan kanbalatø misrøbik.

XV kølli kwaløm pasrøbikkurri XVII kølli kwalømmay Europa pirøwei misakmera Antillas, Mesoamérica, Centroamérica, Tierra Firme katø Andes pirømerayu ambubelø kømøtø, kølli kwaløm pøriilømeranø misakmera ya køtsømera (Canis lupus familiaris) waramigwan merrabsrø asha pørøb: «waminchimøtø køtsømera» o «gozques» munchi pønrrabelø, Europa køtsømera lata waminchimøtø købigu, pikulyi waminchib katø ullu asr wam nikkø marøbigu [20][176][241].

Aburrá nu pirausrø, Jorge Robledo suldaumera pøntøbik wam Juan Bautista Sardella (1541) pørikpe, misak kølli yamerayu «merrabsrø Castilla køtsø løstiik køtsømera, waminchimøtø køn» waramigwan nebua pønsraik køn, pura, usha katø kønmerayu tør kanbalatø tøgaik [20]. XVI kølli kwaløm América ørøb pirømerayu pørik wammera — Gonzalo Fernández de Oviedo [176], Bartolomé de las Casas [241], Diego de Landa [242], Bernardino de Sahagún [243], Inca Garcilaso de la Vega [244] katø Bernabé Cobo [245] pøriilø — kølli misakmerayu nu pirau køtsømera kanikkø kwalømmerayu merrab tarømarik pasrøbigwan nakchak køn: ushamera sruigube asha lelachibik, yau misakmerayu tør waramik katø mamik wakøbik [174][175].

«Mø pirau katø ørøb pi tøbøtak pirømerayu tør mø køtsømera waminchimøtømera kørrømisrik køn, katø ketøkabeno sørøb tranøbeno waminchibik unanmøtø kørrømisrik; yameragurri kaigwan marøben pikulyi waminchib køn.»

Kastellano wam iik srøtø pørigwan ashibik

«Eran todos estos perros, aquí en esta e las otras islas, mudos, e aunque los apaleasen ni los matasen, no sabían ladrar; algunos gañen o gimen baxo cuando les hacen mal.»

— Gonzalo Fernández de Oviedo, Historia general y natural de las Indias, XII pørik, V tsalik [176].

«Løstø køtsømera waminchimøtømera tøgaik kørrømisrik, waminchimøtø pikulyi nikkø marøbik, katø mømeranø mamik kømik katø hutía ushamerawan sruik marøbik kørrømisrik...»

Kastellano wam iik srøtø pørigwan ashibik

«Tenían unos perrillos chequitos como los que decimos de falda, mudos, que no ladraban sino gruñían, y éstos no servían sino para los comer, y también con ellos cazaban las hutías...»

— Bartolomé de las Casas, Historia de las Indias, I pørik [241].

«...ya merayu (kølli yamera), ya tulyu waminchibigwan eshkamøtø, merrabsrø mamik kusrenanøb: pura, usha (ushamera, uskau løstiik), merrabsrø køn (købelø, tusr køn løstiik, løstø, tøga mamik) katø merrabsrø Castilla køtsø løstiik køtsømera, waminchimøtø (waminchimøtømera) køn.»

Kastellano wam iik srøtø pørigwan ashibik

«...donde en los bohíos, sin lo que en el campo estaba, se halló mucha infinidad de comida, así de maíz como de frisoles, que casi son como alverjas, y muchos curíes, que son como conejos, salvo que son más chiquitos, que tienen muy lindo comer, y muchos perros medianos como los de Castilla, salvo que son mudos.»

— Juan Bautista Sardella, Relación del descubrimiento de las provincias de Antiochia, 1541 [20].

Tsi waminchibik o tsi kømø: pa kønrrai kuilø, kan kanbalatø ashchabik

México katø Perú møi tsi kømø køtsømerabe kan kønrrai kuik isua ashibik ashibik sralik pønrrabelø. Isua pasrøbik wambe tsi kømø købik mamik nebua pasrøbik tabik pasrabik katø tøgaigube munømdiik pørigwan pasramik. Aburráyu chi purø munøbik møiaguen pønsrøbik kømø køn. Mamik katørab srua marik katø tsi kømø ushamerawan maramigwan chamøtø køn: Oviedonø katsik usha tsimera pørik América køtsømerawan pønsraik katø Nicaraguasrø mamik nebua pasrøbik pønsraikpe, tsi ørøb pøntøbigwan eshkab.¹⁷⁶ Perú kølli mariilø ashib yabe, katø, tsi kømø køtsø merrab køtsø maik palain kuiilø umbu kan nikkø pørigwan eshkab.¹⁷⁷

Ashib nu pirau yamera misak identificamøtø pishindø kønrrai kuiiløwan kanbalatø maramik. América køtsømera asr yell kusrenanøbik kølli wamtøga katøgan pirau arrub waramik søtø ullu yab katsik misriiløwan nakchak køn; chigøben møi pirau waraik misaamera 1541-yu pønsrøbikmera tøbøtakmay kap ashib poto kømø køn.¹⁷⁸ Mamik katørab srua marik køn kanbalatø waramik, ushamera sruik kwaløm nu kanbalatø marøbik chi maramik kuiiløwan kan pørik pønrrabelan; Andes pirau kanbalatø pasrabiilø katø køtsømera katø misakmera umbu katsik kanbalatø kuiiløwan nakchak køn.¹⁷⁹

Merrabsrø mamik katø tøga waminchik (tabik øsik waramik)

«Pishindø pusrwan nuik purø (pura) mamik» katø «merrabsrø tøgamgaik merrabsrø nui mamik» wammera, ushamera, købelø katø ya tul maramiiløwan kanbalatø marik, mamik waramik katø wakøb pasrøbik maramdiik asr chish nebua ashibelø køn. Pønsrøbik pørigube mamik tabik øsik waramik tabik purugubik mariiløwei ullu srøtø purugub waminchibik may tranamik: mamik wakøbiiløwan marøb, kanbalatø misrøb katø nebua wakøbik maramdiik misak kanbalatø waraik misaamera. Chi waramik mariilø marøbigube, mamik køtsømerawan tøgaik kanbalatø nebua pasrabik isua pasrøbik wam køn.

Asr chishtøga kesrøb llirab misaamera lelachibik purø merrabsrø kuikpe kan ya misaamera umbu mamiimera chigøben pirømerayu pasrøbik, katsik pasrabik pirømerayu wakøbiilø maik kwaløm pasrabik kwaløm tør pirau waraik misaamera nebua øsik kuik maik kuik maik pørigwan kanbalatø waminchimøtø køn. Mamik tabik øsik waramik truyu chi waramik katsik tøga pasrøbik chi taigwan eshkab wam køn, mayeeløwei nebua asha trenchibik kømø køn. Suldaumera kesrøbik katø mamik wakøbiilø nui misrøb sruikpe waminchib wambe ashibik may tranøbik maik kuiiløwan katsik marøbik pønrrabelan.

Waminchibik katø tarømarømik misakmera

Kanbalatø ashibik, kølli kwaløm pørik wam pøn (3) misaamera maik merrabsrø kuikwei pønsraik siñalmera mamik isua pasrøbik wamwan purugub pasramik:²⁰

Misaamera ambubik · p. 42

«mil katik» katø «pøn mil katik»

Pønsrøpiknø tøgagønrrabigube pishindø søtø søtø ambubik kanbalatø merrabsrø pasrabik yau tøgamik. Mayeelø wamabik katø kap asr chish pasrabik maramdiik asr chishwan nakchak køn. Kanbalatø pasrik kømø køn: chi misakmeranikkø kanbalatø marøbik pønrrabelan, katø maik merrabsrø kuiilø misaamera tøgaigugurri pøntsrømø køn.

Misaamera pirau arrub waramik · pp. 42–43

Yamera (kølli yamera) katø yau waraik yamera

Kan yamera waraik pirau waramik katø yau waraik pueblomera misakmera kesrøbikpe merrabsrø misak kanbalatø waraik misaamera pørik katø yamera pasrabik pirømera umbu kanbalatø kuik pørik pirøwan nakchak køn. Pip katsik nuik may tøgayu pirau maik merrabsrø kuik tøgabik maramigwan tranømøtø køn.

Waramik purugubik · pp. 42–43

Mamik wakøbiilø katø 15 pilamera pirau waramik kwaløm

Mamik wakøbiilø katø llirab misaamera maya kwaløm pirau waramik nuik marøbik maramdiik asr chishwan kanbalatø nebua pasramdiik køn. Pa patsø un pikulyi katø patsø pa kaulli umbu misak Tejelo iigwei llirabeløwei køn, Robledo tør suldaumera pasrabik kanbalatø pasrøbigwei kømø køn.

Purugub waminchimdiik søtø trenchibik wambe chi pasrabik wambe pirau pasrabik pirau waraik misaamera, yau waraik misak kanbalatø waraik misaamerawan kanbalatø tøgaik katø purugubik katø misakmerawan misaamera ambubik maramiilø pørigwan pønsraik. Køtsømera purø merrabsrø kuik chi ya waramik mariilø marøbigube nebua ullu pasramik katø ñimui mamik srua katørabik kusrenanøbik asha kusrenanømik munøbik renforcer. Pørikbe mayeelø pirau waraik misaamera kwaløm nu misrik tøgaik nebua pasrøbik maramigwan tranømøtø køn. Ya yamera tøgaik, llirab misaamera mayeelø maik nu kuik, mamik tøgamera katø misaamera ambub pirau waraik misakmera tøgaik chigabik købik.

Waminchib wam søtøbe søtø ambub sruik, kapatø pasrøbik katø nuiikkø sørik pasrabik wammerawan pønsraik. Nu pirau øsik waramik kaig asr chishtøga tøga ketøbik nebua ashibelø køn, truwane misaamera maik merrabsrø kuikwei asr chishtøga marøbik maik kuigwan tøgabik tabik køn kømøtø køn. Pishimisakmerawei kallimwei eshkab wammera kwaløm misaamera munchi pasrøbik trik tsi pønsrøbik kastellano arrub kwalømwei waminchib siñalyu pønrrab; chi kwik søriilø tabik eshkab wam lata srua marøbik kømø køn.

Køn (El køn): pørønaigube kusrenanøb

Juan Bautista Sardella pørik kastellano sruab misakmera chagu kesrøbik wam purø (pura), ushamera katø “merrabsrø købelø” eshkab.²⁰ XVI patsø patsø pila tøbøtakmay kølli kwalømwei nebua ashibik køn, truwane kølli kwaløm pønsraik pirau kanbalatø pasrabik kømøtø merrab tør mil pilamera paya nuiikkø maramik pørik kømø køn.

Møi marøb ashibik pictórica: købelø kanbalatø a pilabik, tuzas nui pura y los kazhik nui una cocinera; nakchak nui pøn srukmera al ullu — Merrab ya ashibik møi marøb ashibik. Nu pikulyi tøgaik katø mariiløweimera møi ashib srøtømerawan may eshkamik; chi ashibikpe kølli kwaløm pønsraik wetørrabigwan katø marik kømøtø køn. Maramik pørik AD, 2026, IA purugubigwan købik.¹⁸⁰

Møi marøb ashibik pictórica nui un asador tradicional nui Nariño: dos købelø ensartados y dos tusrtøga pirau pasrabik yu pip horquetas ashamdiik — Nariño møi kanbalatø ashchabik nebua pasrøbik: nak nak sruk paya tusr tøgamerayu købelø. Maramik pørik pønrøbik møi potomera katø Tøbøtak llirab Nu pirøwei pøra eshkab wamwan may eshkabik kanbalatø pasrøbik. Nu pirau merrab tasiimeraba maramik maywan katø marik kømøtø køn. Maramik pørik AD, 2026, IA purugubigwan købik.^{180, 181}

Nu pirau nusrkalø katø tulyumera

Illimera katø chuchu tranøb ushamera: waminchik katø mamik

Møi registromeranø misak kanbalatø waraik misaamera mamik pirø kwalømyu pørik pønsrøbik ushamerawan ashibik wam may tranamik. Tru asha sruikpe Aburrá Chaasrø pønsrøbik pirau waramik, mamik katørab srua marik srøtø pøriilø katø kusrenanøbik asha sruamdiik waramik yamera misakmerawan kanbalatø maramik. Kangurri kan kan pørik kilgabe nebua eshkabik wamwan kurøbik payateymeraelan katsik kuigwan ashimik. Kusrenanømik wam katsik nu pirøgurri pøntøben, nebua waminchibigube nakchak køn.

Pørik kilgamerawan chigøben ashibik. Pila kwalømbe pørik kilga o mayeelø ashamik pørik kømøtø køn, 2026 nebua eshkabik kømø køn. Waramik yamera misak waminchik katø ørøb nu pirausrø mamiknø Aburrá kømøtø mamigwan nebua eshkabik kømø køn. «Sruamdiik» («kønrrai nui ushamera sruik») kølli kwaløm wam kønrrai kuigwan nakchak køn, møtø sruamdiik maramik maramigwan cha kømø køn.

Aburrá Chak Pirø Nu yaallømerawei katø Kusrenanøb ya nui Nebua asha kusrenanøbik nui Maramiilø Waramikmerawei Alexander von Humboldt marik pørik kilgabe, 2021 pintspa kwa katø 2023 pints kwa umbu patsø yaallø pirømerayu 65 poto sruabik pasrøbigwan 82 waramik yamera misak 3.568 pørik kilgamerawan pønsraik. Nebua pørik wammera kanbalatø pasrøbik 2024-yu 1.1 pørik maik pasrøbigube mayeelø ashamik pasrøbik. Chu pirau pasrabiilø merrab pirau ushamera pørik wammera tabik pørøbik køn; tru ashib tøgamera sruikpe kangurri kan kan waramik yamera misak purø merrabsrø kuik asha isubik maramigwan tranømøtø køn.¹⁶⁷

Atuwallmera / Illimera

Chish illi Colombia pirøwei

Ortalis columbiana

Envigado SILAPsrø poto sruabiiløwan pønsrøbik: 2022 kwalømgurri nebua ashibik, 2023-yu mayeelø ashamik pørik købik.¹⁶⁸

Medellín merrabsrø waramikmera nebua asha trenchibikpe mamik kønrrai asr chish pørik atuwallmera umbu pasrabik.¹⁸²

Tusr illi tusr illi

Chamaepetes goudotii

Envigado SILAP poto sruabiktøga ushamera poto sruik pørik kilga: 2022, 2023-yu mayeelø ashamik pørik købik.¹⁶⁸

Medellín nebua asha trenchibigube mamik mamik wakøbik kønrrai asr chish pørik atuwallmera umbu pønrrab.¹⁸²

Tusr illi tusr illi

Patagioenas fasciata

2024-yu mayeelø ashamik pørik nu yaallømerawei poto sruabiktøga ushamera poto sruigube pønrrab.¹⁶⁷ 2014 nebua asha trenchibikpe Santa Elenawan mamik kanbalatø kuik pønsraik.¹⁸²

Nu pirau katørab srua marik chi pørigube A. Castaño wam wam ørøb mørøbik munchi pasrøbik køn; møi misaamera tøgaik kømø køn.

Køtsø illi tsatsa ashibik lata

Nothocercus julius

Envigado poto sruabiktøga ushamera poto sruik, 2022; 2023 SILAP may eshkab pørik, pilab pørik 3 købik.¹⁶⁸

Pirø atuwallmera kusrenanøbigwan nuik maramik. Srøtø pørikbe pirau waramik nakchak køn, merrab nu pirau mamik katørab srua marik kømø køn.

Køtsø illi pikulyi

Crypturellus soui

Muñetón Jácome (ITM, 2023) katø pasrøbik pørik 1-yu chak poto may eshkab pørigugurri katø marøb eshkabik nu pirøwei munchi pørik købik.¹⁸³

Nu pirøwei srøtø pøriiløwei sralik køn, kan nebua ashibik kwaløm kømø; køtsø illi kan ya misaamerayu pønrrab.

Køtsø illi piki ashibik lata

Odontophorus hyperythrus

Envigadosrø poto sruabik sruabik, 2022; 2023 may eshkab pørik pilab pørik 3 købik.¹⁶⁸

Odontophoridae kan ya misaamera køtsø illi køn; køtsø illimeragurri (illi) katsik køn. Mamik isua pasrøbik wam kanbalatø ashchabik asha sruamdiik lata pasrøbik køn.

Pi illi pishik illi

Spatula discors

POMCA katø 2023-yu ITM kanbalatø pørik nu pirøwei munchi pørigube Anas discors lata pønrrab.^{169, 183}

Ashib unmera pøntømikwei illi tsi pørik møska nakchak køn; møi registromeranø merrab sruabik nebua eshkamøtø køn.

Chuchu tranøb ushamera (Pirau ushamera)

Truntøpøn llirabmera sruk kalus usha

Dasypus novemcinctus

2022-yu Envigadosrø poto sruabiiløwan pønsrøbik pirau waramik; 2023 may eshkab pørigube marik munik købik.¹⁶⁸

Kusrenanøb ya Humboldtnø Colombiasrø mamik katørab srua marik pønsraik; chi nu pirøwei srøtø pørikbe Aburrásrø ushamera sruik tøgamøtø køn.¹⁸⁴

Køtsø køn o køtsø køn

Dasyprocta punctata

Envigado SILAP chuchu usha kwalømgurri nebua ashibigube pasrøbik, 2022–2023 købik.¹⁶⁸

CVCbe 2017-yu Colombia surmay pøsrø kemayyu ñimui asr mamik yunømarøbik pønsraik køn: chak warasrøl srua katørabik nebua ashibik købik.¹⁸⁵

Nuik køn nui nu tun

Cuniculus taczanowskii

2022-yu Envigado SILAPsrø poto sruabiktøga ushamera poto sruigwan pønsrøbik.¹⁶⁸

Corantioquia nui asr mamik ushamera sruik tru waramik yamera misak wam asr chish pasrøbiilø umbu pasrabik.¹⁸⁶

Yashik, pilabik katø merrabsrø kanbalatø usha tsi; asr chish købik asru pørik, nuik møntsik katø katsik tøbøtak llirabmerayu pilab siñalmera. Sralik: Wakøbik pirø (wakøbik pirø) Nu pirøwei Cajas may eshkab pørik, p. 139 købik.¹⁸⁷

Nuik køn mayeeløwei o nuik køn

Cuniculus paca

2023 katik pørik kilgamerawan, 2024-yu mayeelø ashamik pørik nu yaallømerawei poto sruabiktøga ushamera poto sruigube pasrøbik.¹⁶⁷

Ashibik marik pirø nuik køn (Cuniculus taczanowskii) gurri katsik waramik yamera misak køn. Ñimui pørik kilgamerawan kan mayeeløwei munik yab nakba marik kømø køn.

Nuik tsi, pirø ashibik lata piki lata, llirabmerayu pilab siñalmera katø uñi søtø tøbøtakmera. Sralik: CONABIO CITES may eshkab pørik, p. 363-364 købik.¹⁸⁸

Møi marøb ashibik nebua maik kuik ashibik tøga IA nui Konejo tul pirøwei — Maramik pørik AD + OpenAI, 2026 · IAwan marik ashibik. Ashibik ashib poto; poto katø ashib kilga nebua asha trenchibik kømø køn.

Tusr køn tul pirøwei

Sylvilagus nicefori

2022-yu Envigadosrø katø nu yaallømerawei poto sruabiktøga ushamera poto sruik kanbalatø pasrøbigube pønsrøbik.^{167, 168}

Nu pirau mariilø tøgaik pørik munchiwan maramik. Sylvilagus brasiliensis munchiwan merrab pørik kilgamerawan tru waramik yamera misak nuiikkø pasrømø køn.

Yøm usha mayeeløwei o chucha

Didelphis marsupialis

Envigadosrø pørik kilga, 2022, katø 2024-yu mayeelø ashamik pørik nu yaallømerawei kanbalatø pasrøbigube købik.^{167, 168}

Nu pirau pirau waramik pønsrøbik køn; merrab Aburrásrø mamik katørab srua marik nebua eshkabik nuiikkø nebua ashibik pønrrab køn.

Tusr usha piki

Syntheosciurus granatensis

2024-yu mayeelø ashamik pørik Aburrá Chak poto sruabiktøga ushamera poto sruigube pønrrab.¹⁶⁷

Chi mariilø tøgaik pørik marik munchiwan pønsraik; katsik srøtø pøriiløbe Sciurus granatensis lata eshkab. Nu pirau mamik srua katørabik kanbalatø ashchabik pønrrab køn.

Nuik pi katø løstø pimera

Nu pirau pi ushamera (Pi ushamera iik pirau misaamera)

Pi chak pirø mariilø tøgaik pøriilø katø Kanbalatø maramik pørik BIOnø nu pirau pi ushamera (pi ushamera iik pirau misaamera) pørik kilgamera pønrrabelø. Porce purugubiilø pirau waramikmerawei kusrenanøb mamigwan kanbalatø kuik ashibik katø maramik, truwane tør sruik pi ushawan nebua eshkabik mamik waramik yamera misak pasrømø køn.^{169, 189, 190}

Ashibiiløwan srøtø wam pasrøbik sraliiløyu potomera, ashib kilgamera katø maik kuigwan waminchibiiløwan katø nebua ashib. IA purugubigwan marik møi marøb ashibiilø køn: asr maik palain kuiiløwan kanbalatø ashchabik katø maramik, truwane munchi pasrøbik munchi asha eshkabigwan katøgan pasrømøtø køn. POMCA munchimera pønsrøbik lata nebua wakøbik køn; nebua kusrenanømøiilø kangurri kan kan pørik kilgayu nakchak køn.

Sruk pi usha (pi usha)

Astroblepus chapmani

Aburrá pi chak pirø maik kuigwan eshkabigube (POMCA, 2016) pønsrøbik sruabik, pilab pørik 458, p. 1388 købik.¹⁶⁹

Pi usha tasik paløm pi usha tasik yab nuik katø pikulyi siñalmera købik marøb may. Ashibik sralik: Porce may eshkab pørik, p. 48 købik.¹⁷⁰

Sruk pi usha (pi usha)

Astroblepus micrescens

Aburrá pi chak pirø maik kuigwan eshkabigube (POMCA, 2016) pønsrøbik sruabik, pilab pørik 458, p. 1388 købik.¹⁶⁹

Pi usha tasik paløm pi usha tasik uñi katø maya nu pasrabik, pikulyi pikulyi siñalmera købik katø tøga tøbøtak llirabmera pilabik. Sralik: Porce may eshkab pørik, p. 56 købik.¹⁷⁰

Sruk pi usha (pi usha)

Astroblepus grixalvii

Aburrá pi chak pirø maik kuigwan eshkabigube (POMCA, 2016) pønsrøbik sruabik, pilab pørik 458, p. 1388 købik.¹⁶⁹

Pilab kap (pushuk), nuik siñalmera katø pilabik asr paløm pi usha tasik paløm pi usha tasik. Sralik: Porce may eshkab pørik, p. 51 købik.¹⁷⁰

Sruk pi usha (pi usha)

Astroblepus nicefori

Aburrá pi chak pirø maik kuigwan eshkabigube (POMCA, 2016) pønsrøbik sruabik, pilab pørik 458, p. 1388 købik.¹⁶⁹

Coromoro, Santandersrø poto marik kan ushayu srøtøtøga marik møi marøb ashibik: katø pasrøbik pørik 7, marøb ashibik f. Chi ashib asr maik palain kuigwan may eshkamik; nu pirau pørik kilga POMCAelan pønsrøb.¹⁹¹

Lamø pi usha (pi usha)

Trichomycterus chapmani

Aburrá pi chak pirø maik kuigwan eshkabigube (POMCA, 2016) pønsrøbik sruabik, pilab pørik 458, p. 1388 købik.¹⁶⁹

Pilabik asru pørik ashibik lata siñal søtø søtø pasrøbiiløwan katø søtø tøbøtak pi usha tasik tusrkap tøbøtak; pi usha tasik paløm pi usha tasik kømø. Sralik: Porce may eshkab pørik, p. 42 købik.¹⁷⁰

Pikulyi pi usha (pi usha) nui pi tabik pi

Bryconamericus caucanus

Aburrá pi chak pirø maik kuigwan eshkabigube (POMCA, 2016) pønsrøbik sruabik, pilab pørik 458, p. 1388 købik.¹⁶⁹

Pilab kørik pilabik asru pørik, tsatsa lata møntsik ullu srøtø katø tøbøtakwei yashik ashibik lata siñal. Katø nebua ashibikpe tru ashibik lata mayeeløweimerawan nebua wakamik; pi usha kalus kwaløm tøbøtak llirab tøgaigwan nebua pasrømøtø køn. Sralik: Porce may eshkab pørik, p. 32 købik.¹⁷⁰

Srøtø pørik tøgaik potowan ashibik, p. 32.

Pikulyi pi usha (pi usha) nui pi tabik pi

Hyphessobrycon inconstans

Aburrá pi chak pirø maik kuigwan eshkabigube (POMCA, 2016) pønsrøbik sruabik, pilab pørik 458, p. 1388 købik.¹⁶⁹

1907 iik srøtø pørik maik kuigwan waminchibik marøb ashibik 4-wan katø nebua ashibik asr maik palain kuik: uñi asru pørik, pilabik pi usha tasik søtø ullu katø tøbøtak tøbøtak llirabmera katik ambumøtø møntsik ashibik lata siñal. Ashib ashibik lata chi taigwan eshkabik køn: sralik kan colorikkø ashib kilga køn, nu pirau kan usha poto kømø køn.¹⁹²

Munik POMCA tabik nebua wakøbik køn. Munchi pasrøbik mariilø pørik tøgaikpe maik kuik chugurri pøntøbik katø pirømerayu pasrabik wam nebua kusrenanømøik nakchak køn; mariilø tøgaik pørik kan ushamerawan katø nebua ashibik pønrrab.¹⁹³

Iik srøtø pørik maik kuigwan waminchibigwan ashibik, p. 17, marøb ashibik 4.

Møi marøb ashibik nebua maik kuik ashibik tøga IA nui Mojarra — Maramik pørik AD + OpenAI, 2026 · IAwan marik ashibik. Ashibik ashib poto; poto pørik kilga kømø køn.

Pilab pi usha (pi usha)

Caquetaia umbrifera

Aburrá pi chak pirø maik kuigwan eshkabigube (POMCA, 2016) pønsrøbik sruabik, pilab pørik 458, p. 1388 købik.¹⁶⁹

POMCA nui munigwan pasrabik: Kronoheros umbrifer.

Pilab pi usha (pi usha)

Andinoacara latifrons

Aburrá pi chak pirø maik kuigwan eshkabigube (POMCA, 2016) pønsrøbik sruabik, pilab pørik 458, p. 1388 købik.¹⁶⁹

Suldaumera karub nui Medellín

Astroblepus dux

Kanbalatø maramik pørik BIOnø 2023 pintspa kwayu Santa Elena pi pikulyiyu katø wetørrabigwan waminchan.¹⁹⁰

2025 Porce may eshkab pørik 19 katø 20 potomerayu srøtøtøga marik møi marøb ashibik: katsik tøbøtak ashibik katø patsø tøbøtak chak (trik) købik.¹⁹⁴

Munchi asha eshkabik tun katsik

Lamø pi usha (pi usha) nui Medellín

Trichomycterus medellinensis

Posada (1909) munik, 2020 Colombia pirøwei munchi pørik møi kwalømyu pasrøbigube pasrøbik.¹⁹⁵ 2023 EPM eshkab pørik wambe Kanbalatø maramik pørik BIO lelachibiilø umbu eshkab.¹⁹⁰

Truwane, Kanbalatø misaamera nui Ictiología katø ñimui katø mariilø 2025 pirø may eshkab pørikpe ashibik lamø pi ushawan (pi usha) Trichomycterus caliensis lata (marøb ashibik 17) munchi asha eshkamik. Chi katsik kuikpe pørik kilgawan katø nebua ashibik maramigwan chab; pishindø munikmerawan kanlataik munchi lata ashibik maramigwan tranømøtø køn.¹⁹⁴

Kanikkøwei ashibik tun katsik købik. T. medellinensis newan kuigwan ashamdiik munchi asha eshkabik pørik ashibik elachimø køn. Katsik waramik yamera misak asr ashibigwan trenchimøtø kømik mayeelø yamera misakwei møi marøb ashibigwan pøntøbiilø købik.

Kusrenanøbik maya katik arrubik. Srøtø wam pasrøbik kusrenanøbigube waminchibigwan nakchak køn; møtø purø merrabsrø kuik katø kømøtø mamigwan nebua eshkabik kømø køn. Porce investigacionnø pi pirø maik kuilø katsik misramigwan nakchak køn.¹⁸⁹

Kan pi usha, merrabsrø pi katøganmera

Aburrá–Porce pisrø pi usha

Pi usha (pi usha)

Brycon henni

EPM katø Nu kusrenanøb ya nui Antioquia Porce ullu pi chak pi ushamera may eshkab pørikpe tru waramik yamera misagwan kusrenanøb pirø pi, pi pikulyiilø katø nuik pi pasrøbiiløyu pønsraik. Nu pirøwei nebua ashibik køn; ñimui maya katik arrubigwan Aburrá kangurri kan kan may tøga nuiikkø pasrømø køn.¹⁷⁰

Aburrá pi elumayyu (elumay) nebua pørik sralik kan pønrrab købik. 2014 pa kwayu, El Colombia pirøwei-nø Pirø Nu yaallømerawei Pirau ushamera Silvestre kanbalatø marøb misak Víctor Vélez Bedoya wamwan pønsraik køn, Porce munik may tøga merrab pi ushamera (pi usha) pørik wam. Chi pørikbe Barbosasrø kan pi pikulyi kwaløm ashib tøgamera sruik pikulyi siñalwan munchi asha eshkamøtø køn.¹⁹⁶

Kap tøgaik, kwalik katsik ashibik lata siñal, kap kapyu piki katø møntsik tøbøtakwei ashibik lata kuigwan ashibiilø købik. Ashibik srøtø pørigwan ashcha, p. 38.

Kan ya misaamera katøgan · 1988

Møtø Parque nui las Aguas nu pirau pisrø pi usha kørik

Na truntøpa (8) pila kømøtø, nui taita katø nui taitay taitanø Aburrá pisrø pi usha srua yasrø waraik kørrømisrik køn.

Kastellano wam iik srøtø pørigwan ashibik

Mi padre y mi abuelo pescaban en el río Aburrá cuando yo tenía unos ocho años y llevaban sabaletas a la casa.

Waminchibikpe tru katøganwan 1988 pørigube pasrabik, møi Parque nui las Aguas pi may tøgayu. 2026 pints kwa 7-yu Maramik pørik ADik waminchik kan ya misaamera ashib waminchib wam; ñimui ørøik wammera katø nebua trenchibiilø tabik kanlataik pasrøbik pønsrøbik.

Ya pi ushamera sruik pasrabik trikba waminchibik isua waraik wam køn. «Pi usha (pi usha)» katøgan munik køn: waramikmerawei munchi asha eshkabik nebua asha eshkabik truyu kan usha kwaløm poto pørimø køn. Kwaløm (pila kwaløm) waminchik waramik kusrenanøbigwei køn, 2026-yu pi ushamera sruik nebua ashibik kømø køn.

ørøb srøtø pøriilø katø chigøben eshkabik

Pi usha sruab misakmerawan lincha waminchib wam · 2021

2021 julio 13-yu ImportaExpertos mayeelø ashamik pørik Pi ushamera sruik nui Pi usha (pi usha) y nui nebua wakøbik ambub potobe (ambub poto) Juan Diego Monsalvewan lincha waminchib wam nakchak køn. 42:51 katø 43:17 umbu Medellín treekkurri pi usha pi ushamera sruigwan waminchib.¹⁹⁷ Katø nebua ashibik nuiikkø marøbik pørik wam pasrøbik paya marik køn, pirø munikmerayu kaig pasrabiilø pørik; mørøb wamwan (mørøb wam) verificamøtø chi pørik wam tøgawan Barbosa nebua ashamdiik kanbalatø arrub pi trenchimøtø køn.

La pørik ishik nui Isubik

Asha llirabik Isubik-nø nu pirau pi ushamera sruik kusrenanømik wam kanbalatø sruik katø Porce kanbalatø ambub mayyu pi ushawan (pi usha) eshkab. Barbosa may srøtø pørik tøgaik Uvita ashibik kazhigube pønrrab; Barbosasrø Aburrá kanbalatø arrub pi pørik kilga kanbalatø pasrømøtø køn. Nu pirau mayeelø kusrenanømik eshkabik pirau kanbalatø pasrabik lata nebua wakøbik køn, nebua kusrenanøbik munchi asha eshkabik sraliiløgurri katsik.¹⁹⁸

Mamik, asr chish mamik katø misakmera: Burcher wamwan Aburrá srøtø katø ashibik

«Pirau waramikmera kanbalatø kuik nui los caribes» (1995) pørigube, Priscilla Burcher nui Uribenø pi ushamera waramigwan ya yamera pasrabik pirømera maik nu kuik katø pirømerayu pasrabigwan kanbalatø maramik. 92 pørik ishigube maramiilø paya asr chish pasrøbikpe yamera waraiiløwan katsik pasramik katø tøgagønrrabigwan asr chish mamik mamik mariilø srua pasrøbigwan kan marigwan waminchib. Daniel Grosswan katø srua, kangurri kan kwaløm 50 chish pikulyi patsø munøbik maramik katø pi ushamera sruigugurri kanbalatø kuik kanbalatø misaamera umbu «pishindø mil (2.000) misakmeraelan nuik yamera waraik pørik kømø» inchib. Ñimui pasrøbik wambe misakmera chigøben mamik kømigwan payatey wamamik; ñimui tøgaiilø katø eshkab wammera kanikkøwei kanbalatø ashchabik maramigwan chab købik.¹⁹⁹

50 chish pikulyimera: kan srøtø pørik tøgaik, tør misaamerawei kanlataik mamik tøga kømø

FAO/OMS/UNU asha payibikpe nebua øsik nu misak misaamera kangurri kan kwaløm asr kwatsik chish tøbøyu 0,83 chish pikulyi asr chish mamik newan patsik pasrøbik: 60 chish tøbø misakik 50 chish pikulyi lata. Yau tør nebua øsik nu misakmera munøbik umbu pasrøbik srøtø pørik tøgaik køn, kangurri kan kan misakik kanlataik purø pikulyi kømø køn. Kwaløm (pila kwaløm), kwatsik, patsøyu un købik kwaløm chuchu tranøbik maramigwanmerawan katsik misramik.²⁰⁰ OMSbe usha katø kau srøtø pøriiløwan nebua ashib katø asr chish mamik patsøyu nebua pasramdiik katø maik tabik kuik katø nu kuik kømigwan eshkab.²⁰¹

50 chish pikulyi asr chish mamik 50 chish pikulyi asr mamigwan kanlataik kømø køn, katø pi usha (pi usha) nikkøelan pøntsrømik kømø køn. Isua pasrøbik marøbik lata, 2.000 misakmera 50 chish pikulyiwan kangurri kan kwaløm 100 chish tøbø mayeelø asr chish mamik kanbalatø pasrik. Tøbøtak katsik mamikmeraelan pøntøben, pi usha 50 chish tøbø asr chish mamik kanbalatø pasramik. Tru tøgaikpe kwalømgurri kwaløm mamik ashibik wam nu kuik nakchak køn: Aburrá suldaumera pasrabik pirau waraik misaamerawan marøb eshkamøtø køn, katø kwalømgurri pasrabik sruabik, chigabik katø mamik tøga medimøtø asr purugub mamikwei munøbigwan pi nuik may tøga katsik misrøbik maramigwan tranømøtø køn.

¿Pi sruik pueblomerasrø 2.000 misakmera katsik tøgaik waminchik?

Purø merrabsrø srua marøbikpe waraik maramiiløwan nuik pasramik pønrrab. Truwane, chi kaig pasramdiigugurri kangurri kan yamera waraigube mayeelø pirøwei purø nu pirau waraik misak ashib isumøtø køn. Pirø maik kuik merrabsrø marøbik, kwalømtøga, sruabik tasiimeraba maramik maymera, nebua wakøbik, kangurri kangurri yunømarøb katø kesrø may maik maramigwanmera mamik mariilø srua pasrøbik kønrraiwan katsik misramik. Nuik pi pasramdiik pirø nu chak pirø katø Andes pi pikulyi (pi) kangurri kan nuik may tøgayu kanlataik maramiilø pønrramøtø køn. Katø, ya (yamera waraik) maik nu kuik, nu pirø pirau waraik misaamera katø umbu katsik pirau maik merrabsrø kuik katsik tøgaiilø køn.

2024-yu mayeelø ashamik pørik kølli kwaløm pønsraik kusrenanøb Crooked Tree, Belicesrø sruabik pi llirab may katø pi wakøbiiløwan pønsraik. Ñimui autormeranø katsik marøbik chishmera tabik, kangurri kan kwaløm (pila) kan misak 40 chish tøbø pi usha mamik katø pasrøbiilø kan kwalømyu maik ambub marøbik isub, 3.700-gurri 25.000-wan nuik misaamera pila pilawei mamik mariilø srua pasrøbik tøgamik. Yau tøgaiilø køn, misaamera tøgaik kømø; tør munøbik asr chish mamigwan (asr chish mamik) marøb eshkamøtø køn. Kusrenanøb chi maik nu kuik kan yamera waraik kanikkø nebua eshkamøtø køn, truwane maramik kusrenanøbik katø pirø ashibiilan nuiikkø nebua pasrabik pi ushamera sruikwei maramdiik asr chishwan payimik.²⁰²

Tasiimeraba marøbik pasrabik møi nebua eshkabik katø pønrrab: 83 Amazonas pisu (nu pusumera) kusrenanøb misak kanbalatø waraik misaamera nebua ashibik pusumerayu 305 nuik pi usha patsø tøgaik elachan, kurøbik kesrø may pusumerayu truntøpøn kap. Pi usha maik merrabsrø kuiilø køn, mamik misakmera kømø, truwane srua katørabik kanbalatø nebua pasrøbikpe waramigwan nuik katsik misrøbik pønsrøbigwan nakchak køn.²⁰³ Inchendø, tøgagønrrabik kwaløm misak asr mamigwan asr chish mamik munøbik munchi pasrøbik tabik køn kømøtø køn: chi eshkab wam kangurri kan kan misak misaamera kanbalatø waramik nuiikkø nebua ashibik maramigwan chab købik.

Aburrá: merrabsrø mamikmerasrøtø pønsrøb asr chish mamik

Sardellanø «pishindø pusrwan nuik purø (pura) mamik» katø «merrabsrø tøgamgaik merrabsrø nui mamik» pønsraik, katø ushamera, købelø (køn) katø weramerawan kangurri kan tøgamik. Chi pørik wam tøgabe asr chishtøga pirø sruik pørigube wakøb pasrøbik mamiimera nuik waramigwan purugumik; mamik tøgamera kwaløm kangurri kan kan asr purugub mamikwei purugub tranøbigwan tøgamøtø køn.²⁰ Purø (pura) katø ushamera pishindø asr chish mamik pønrrabelø katø ñimui asr chish mamik katsik ashib llirabmera kanbalatø purugub pasramik, FAO pønsrøbik lata. Tabik maik merrabsrø kuigube katø asr chish munøbik umbu pasrøbik kwalømgurri kwaløm mamigwan, chi kanbalatø misrikpe asr chish mamikwei mamik mariilø srua pasrøbik nuik katø maramik.¹⁶⁶

Købelø (køn) kølli wam pørik misak nebua waminchibigube eshkabik katsik mamik sralik pørik køn. Maramik pørik ADnø mamik wakøbik kangurri kan tøgaigube pasrøbik kønrrai, weramera tøga katø mamik maramik pasrøbik pørigwan purugub waminchimik. Pørik wamwei purugubik pørik isua pasrøbik wam køn, truwane Sardellanø ñimui nebua pasrøbik kwaløm mamik katørab srua marigwan waminchimøtø køn. Pi ushamera sruikpe chi kwalømgurri kwaløm mamigwan purugub pasrøbik pønrrabelan, truwane pørik wam tøgabe eshkamø køn katø møi pi chak pirøyu pønsrøbik especiemeranø 1541-yu maik pi usha mamik pørigwan tøgabik maramigwan tranømøtø køn. Kangurri kan kan maramigugurri maik asr chish mamik tøgaik pønsrøbik kwaløm maik maik katøle pasrabigwan ushamera mamik pørigwan ashibik wam kømøtø køn.

Mamik katø misakmera: chigøben eshkabik

Møi asr chish købik isua pasrøbik wam merrabsrø katsik misrik mamik waramik mariilø marøbik køn, wakøbiilø kanbalatø misrøbik katø kau katø usha asr chish mamik kanbalatø misrøbik maramdiik købik. Trube nebua pasrabik misak kanbalatø waraik misaamera waramik purugubik katø merrabsrø yamera waraiilø pirau waraik misakmera misaamera ambubigwan kønrrai maramik. Sardella pønsrøbik purø merrabsrø kuik mamik tabik øsik waramik tabik purugubik nebua ashibik køn, truwane tør kwaløm (pila) kangurri kan kan misak 50 chish pikulyi kwaløm kwalømwei asr chish mamik sruigwan nebua eshkamøtø køn, katø chak pirau waraik misaamera tøgabik maramigwan tranømøtø køn. Kanbalatø ashchabik mariilø marøbik, wakøb pasrøbik, tili katø usha pønsraiilø, kwalømgurri kwaløm mamik katø nebua øsik kuik wam nu pirau nebua pørik wammera pønrrab. Burcherelan nu kuik nebua wakøbik payatey maramiilø katø pirau waraik misakmera chigøben kanlataik pasrøb køn; Aburráyu, chab mamik kanbalatø pasrøbik katø pirømerayu pasrabik kusrenanøbik maramigwan chab, merrab 2.000 misakmera katsik tøgaik asr chishtøga pasrøb møtø købik.

Srøtø pøriilø

Vancouver sralik · Maramik pørik ADsrø llirab kusrenanøbik kømøtø Maramik pørik AD pørønailø sralik.

Sardella JB. Relación del descubrimiento de las provincias de Antiochia por Jorge Robledo [1541 kørøtwei wam pørik]. Wam pønsrøbik: Llano Restrepo MA. La fundación de Medellín: recuento cronológico, controversias y documentos. Repert Hist [Internet]. 2025;(211):41-43 [ashik 2026 oct. 1]. Múyu ashik: https://historiantioquia.org/wp-content/uploads/2026/01/Academia-Antioquena-de-Historia-Repertorio-Historico-211-julio-diciembre-2025-web-pagina-individual.pdf Tsalikwan ashik Ashik edición Repertorio Histórico. 1921;3(8-10):322-324, Colección Muñoz, tomo 82-ik remitir-marampø.
Food and Agriculture Organization of the United Nations. Maize in human nutrition [Internet]. Rome: FAO; 1992 [ashik 2026 oct. 1]. Cap. 8, Improvement of maize diets. (FAO Food and Nutrition Series; 25). Múyu ashik: https://www.fao.org/4/T0395E/T0395E0c.htm Tsalikwan ashik
Instituto de Investigación de Recursos Biológicos Alexander von Humboldt, Área Metropolitana del Valle de Aburrá. Fototrampeo Área Metropolitana del Valle de Aburrá [datos pørik Internet-yu]. Versión 1.1. Medellín: Área Metropolitana del Valle de Aburrá; 2023 [pørik 2024 abr. 30; ashik 2026 oct. 7]. doi:10.15472/wfdfxy. Tsalikwan ashik
Restrepo Isaza A, et al. Guía de especies del SILAP de Envigado. Alcaldía de Envigado, EPM; 2023. 2022 monitoreo tablas, p. 23–24. [ashik 2026 oct. 7]. Tsalikwan ashik
Corporación Autónoma Regional de las Cuencas de los Ríos Negro y Nare, Corporación Autónoma Regional del Centro de Antioquia, Área Metropolitana del Valle de Aburrá. Actualización del Plan de Ordenación y Manejo de la Cuenca Hidrográfica del río Aburrá: caracterización físico-biótica. 2016-2018 [Internet; ashik 2026 ago. 23]. Múyu ashik: https://www.cornare.gov.co/POMCAS/planes-de-ordenacion/DocumentosFasesRioAburra/2.3.T_IV_CaracFisicoBio_vf.pdf Tsalikwan ashik
Jiménez-Segura LF, Álvarez J, Ochoa LE, Loaiza A, Londoño JP, Restrepo D, et al. Guía ilustrada peces cañón del río Porce, Antioquia [Internet]. Medellín: EPM, Universidad de Antioquia; 2014 [ashik 2026 oct. 7]. p. 32, 38, 42, 48, 51, 56. Tsalikwan ashik
The Metropolitan Museum of Art. Seated dog: Colima, 200 a. C.–300 d. C. [Internet]. New York: The Metropolitan Museum of Art; [kørøt chú unanik] [ashik 2026 oct. 1]. Colección catálogo; inventario 2007.345.1. Múyu ashik: https://www.metmuseum.org/art/collection/search/318964 Tsalikwan ashik Sentada pøtø comparativo tsalik; recreaciónnø tii køtø-wamwan exactamente reproducimø køn.
Museo Larco. Botella gollete asa estribo escultórica representando animal (perro sin pelo) [Internet]. Lima: Museo Larco; [kørøt chú unanik] [ashik 2026 oct. 1]. Colección catálogo; registro ML021952. Chimú cultura; Lambayeque wamø. Múyu ashik: https://coleccion.museolarco.org/detail/23106 Tsalikwan ashik Chimú comparativo tsalik; recreada pøtøwan Moche mata automáticamente identificamø køn.
Museo Larco. Perro peruano sin pelo [Internet]. Lima: Museo Larco; [kørøt chú unanik] [ashik 2026 oct. 1]. Múyu ashik: https://www.museolarco.org/galeria/perro-peruano-sin-pelo/ Tsalikwan ashik
Proyecto Especial Naylamp–Lambayeque, Ministerio de Cultura del Perú. Conoce a los Perros Sin Pelo de los museos lambayecanos [Internet]. Ministerio de Cultura; 2022 jun. 13 [ashik 2026 oct. 1]. Múyu ashik: https://www.gob.pe/institucion/naylamp/noticias/620546-conoce-a-los-perros-sin-pelo-de-los-museos-lambayecanos Tsalikwan ashik Møi pelo kømø weramera ashik modelo. Referencia mata ashik potomera, reproducida kømø.
Instituto Nacional de Antropología e Historia. Xoloitzcuintle: compañero en el viaje al Mictlán [Internet]. Ciudad de México: INAH; 2025 nov. 11 [ashik 2026 oct. 1]. Fernando Rodríguez García poto. Múyu ashik: https://inah.gob.mx/foto-del-dia/xoloitzcuintle-companero-en-el-viaje-al-mictlan Tsalikwan ashik
Fernández de Oviedo y Valdés G. Historia general y natural de las Indias. Primera parte [Internet]. Biblioteca Antológica; [digital edición kørøt chú unanik] [ashik 2026 oct. 1]. Libro XII, cap. I wan V. Múyu ashik: https://www.biblioteca-antologica.org/es/wp-content/uploads/2018/03/FERN%C3%81NDEZ-DE-OVIEDO-Historia-general-y-natural-I.pdf Tsalikwan ashik
Casas B de las. Historia de las Indias. Tomo I [Internet]. Madrid: Imprenta de Miguel Ginesta; 1875 [pørik c. 1527–1561; ashik 2026 oct. 21]. Libro I, caps. XLII wan CXX. Múyu ashik: https://www.cervantesvirtual.com/obra/historia-de-las-indias-tomo-1/ Tsalikwan ashik
Landa D de. Relación de las cosas de Yucatán [Internet]. Madrid: Establecimiento Tipográfico de Fortanet; 1900 [pørik c. 1566; ashik 2026 oct. 21]. Caps. XXXII wan L. Múyu ashik: https://www.cervantesvirtual.com/obra/relacion-de-las-cosas-de-yucatan/ Tsalikwan ashik
Sahagún B de. Historia general de las cosas de Nueva España (Códice Florentino). Tomo III [Internet]. México: Imprenta del Ciudadano Alejandro Valdés; 1830 [pørik c. 1577; ashik 2026 oct. 21]. Libro XI, cap. I, § 4. Múyu ashik: https://www.cervantesvirtual.com/obra/historia-general-de-las-cosas-de-nueva-espana-tomo-3/ Tsalikwan ashik
Vega G de la (Inca Garcilaso). Comentarios reales de los Incas. Primera parte [Internet]. Lisboa: Pedro Crasbeeck; 1609 [ashik 2026 oct. 21]. Libro VIII, cap. XVI (De los perros que tenían los indios). Múyu ashik: https://www.cervantesvirtual.com/obra/comentarios-reales-de-los-incas/ Tsalikwan ashik
Cobo B. Historia del Nuevo Mundo. Tomo II [Internet]. Sevilla: Imprenta de E. Rasco, Sociedad de Bibliófilos Andaluces; 1891 [pørik 1653; ashik 2026 oct. 21]. Libro IX, cap. LIII, p. 326–329. Múyu ashik: https://www.cervantesvirtual.com/obra/historia-del-nuevo-mundo-tomo-2/ Tsalikwan ashik
Museo Nacional de Arqueología, Antropología e Historia del Perú. Fauna y flora: perros prehispánicos [Internet]. Lima: Ministerio de Cultura; [kørøt chú unanik] [ashik 2026 ago. 23]. Múyu ashik: https://mnaahp.cultura.pe/santuario-arqueologico/fauna-flora Tsalikwan ashik
Ní Leathlobhair M, Perri AR, Irving-Pease EK, Witt KE, Linderholm A, Haile J, et al. The evolutionary history of dogs in the Americas. Science. 2018;361(6397):81-85. doi:10.1126/science.aao4776. Tsalikwan ashik
Tomczyk W, Giersz M, Więckowski W, Pimentel Nita R, Ebert CE. The many lives of companion species: a zooarchaeological and isotopic research on Wari dog remains from Castillo de Huarmey, Peru. J Anthropol Archaeol. 2026;82:101767. doi:10.1016/j.jaa.2026.101767. Tsalikwan ashik
Eraso SE. Cuy asado: un manjar que se disfruta alrededor de la tulpa [potomera reportaje Internet-yu]. Radio Nacional de Colombia. 2020 dic. 16 [ashik 2026 oct. 7]. Tsalikwan ashik
Sistema de Información Turística de Nariño. Zonas gastronómicas: cuy asado [Internet]. Pasto: Gobernación de Nariño; [kørøt chú unanik] [ashik 2026 ago. 23]. Múyu ashik: https://situr.narino.gov.co/atractivos-turisticos/zonas-gastronomicas Tsalikwan ashik
Alcaldía de Medellín. Propuesta para la gestión integral de la biodiversidad y los servicios ecosistémicos en Medellín. 2014. p. 55. [ashik 2026 oct. 7]. Tsalikwan ashik
Muñetón Jácome CM. Aves del Valle de Aburrá: grafías a partir de la experiencia personal [grado tarømarik pørik]. Medellín: ITM; 2023. Anexo 1, p. 95, Guía fotográfica de las aves del Valle de Aburrá-yu ashik. [ashik 2026 oct. 7]. Tsalikwan ashik
Instituto Humboldt. Seguridad alimentaria del 80 % de la población rural de Latinoamérica depende de la caza y pesca de subsistencia. 2022. [ashik 2026 oct. 7]. Tsalikwan ashik
Corporación Autónoma Regional del Valle del Cauca. CVC incautó 32 kilos de carne de monte en aeropuerto Alfonso Bonilla Aragón. 2017. [ashik 2026 oct. 7]. Tsalikwan ashik
Corantioquia. Liberación de individuos de fauna silvestre. [Kørøt chú pørik]. Cuniculus taczanowskii pørik. [ashik 2026 oct. 7]. Tsalikwan ashik
Sánchez Karste F, Carbone M. Mamíferos del Parque Nacional Cajas [Internet]. Cuenca: ETAPA EP, Parque Nacional Cajas; 2012 [ashik 2026 oct. 7]. p. 138-140. Tsalikwan ashik
Sánchez O, Pineda MA, Benítez H, Berlanga H, Rivera-Téllez E. Guía de identificación para las aves y mamíferos silvestres de mayor comercio en México protegidos por la CITES. 2 ed. Vol. II, Mamíferos [Internet]. México: SEMARNAT, CONABIO; 2015 [ashik 2026 oct. 7]. p. 361-365. Tsalikwan ashik
Huertas Rodríguez JC, Sanín Acevedo C, Cataño A. Los peces y sus servicios ecosistémicos en la cuenca del río Porce. Actual Biol. 2018;40(108):72-84. doi:10.17533/udea.acbi.v40n108a07. Tsalikwan ashik
Empresas Públicas de Medellín, Universidad de Antioquia. Convenio BIO entrega importantes hallazgos ambientales para la región. Medellín: EPM; 2023 dic. 11 [Internet; ashik 2026 ago. 23]. Múyu ashik: https://www.epm.com.co/institucional/sala-de-prensa/noticias-y-novedades/convenio-bio-entrega-importantes-hallazgos-ambientales-para-la-region/ Tsalikwan ashik
Beltrán Tirado VA. Diversidad y abundancia íctica en dos ríos del municipio de Coromoro, Santander, Colombia [grado tarømarik pørik Internet-yu]. Bucaramanga: Universidad Industrial de Santander; 2022 [ashik 2026 oct. 7]. Anexo 7, p. 69, figura f. Tsalikwan ashik
Eigenmann CH, Ogle F. An annotated list of characin fishes in the United States National Museum and the Museum of Indiana University, with descriptions of new species. Proc U S Natl Mus. 1907;33(1556):1-36. p. 17, fig. 4. doi:10.5479/si.00963801.33-1556.1. Tsalikwan ashik
Fricke R, Eschmeyer WN, Van der Laan R, editormera. Eschmeyer’s catalog of fishes: genera, species, references [Internet]. San Francisco: California Academy of Sciences; 2026 [piaik 2026 ago. 13; ashik 2026 oct. 7]. Hyphessobrycon inconstans. Tsalikwan ashik
Londoño-López JL, Ospina-Pabón JG, García-Melo JE, Do Nascimiento C, Galeano-Moreno AF, Restrepo-Santamaría D, et al. Peces de ambientes acuáticos de montaña en la subcuenca del río Porce [pirøyu ashik guía Internet-yu]. Chicago: Field Museum; 2025 nov. [ashik 2026 oct. 7]. Guía 1714, versión 1. p. 2, figuras 17, 19-20. Tsalikwan ashik
Asociación Colombiana de Ictiólogos. Actualización listado de peces de agua dulce de Colombia: detalles de actualización 2020, versión 2.12 [Internet]. 2020 [ashik 2026 oct. 7]. p. 4-5. Tsalikwan ashik
El Colombiano. En el río Medellín viven hasta iguanas y nutrias. 2014 feb. 22. Víctor Vélez Bedoya wam, Área Metropolitana del Valle de Aburrá. [ashik 2026 oct. 7]. Tsalikwan ashik
ImportaExpertos. Pesca de Sabaleta y su conservación 13-07-2021 [video]. YouTube; 2021 jul. 13. Pasaje ashik: 42:51–43:17, transcripción automática-wan. [ashik 2026 oct. 7]. Tsalikwan ashik
Visita Concepción. Peces [Internet]. Juan Diego Monsalve, Tiempo de Pesca wam. [Kørøt chú eshkawaik]. [ashik 2026 oct. 7]. Tsalikwan ashik
Burcher de Uribe P. Ecología de los caribes. Bol Antropol [Internet]. 1995 [ashik 2026 oct. 1];9(25):91-99. Múyu ashik: https://revistas.udea.edu.co/index.php/boletin/article/download/343760/20803700/205797 Tsalikwan ashik
World Health Organization, Food and Agriculture Organization of the United Nations, United Nations University. Protein and amino acid requirements in human nutrition [Internet]. Geneva: World Health Organization; 2007 [ashik 2026 oct. 1]. (WHO Technical Report Series; 935). Múyu ashik: https://iris.who.int/bitstream/handle/10665/43411/WHO_TRS_935_eng.pdf Tsalikwan ashik
World Health Organization. Healthy diet [Internet]. Geneva: World Health Organization; [kørøt chú unanik] [ashik 2026 oct. 1]. Múyu ashik: https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/healthy-diet Tsalikwan ashik
Harrison-Buck E, Krause SM, Brouwer Burg M, Willis M, Perrotti A, Bailey K. Late Archaic large-scale fisheries in the wetlands of the pre-Columbian Maya Lowlands. Sci Adv. 2024;10(47):eadq1444. doi:10.1126/sciadv.adq1444. Tsalikwan ashik Pøtø tsalik
Campos-Silva JV, Peres CA. Community-based management induces rapid recovery of a high-value tropical freshwater fishery. Sci Rep. 2016;6(1):34745. doi:10.1038/srep34745. Tsalikwan ashik